Et tankeeksperiment dagen efter Grundlovsdag

Jeg prøver at forestille mig, hvordan det er at være muslim i Danmark i dag.

At have oplevet i 15 år at få at vide, at min tro gør, at jeg ikke passer ind i et samfund, der samtidig hylder sig selv som et frirum for tanker og ytringer. Ikke for mine tanker. Ikke for mine ytringer.

At have oplevet at alle, jeg møder, mener, de allerede kender mig – MIG – fordi de har hørt noget om folk der tilhører den samme religion som eller ser ud lige som mig.

At se en mand, der taler for en udgave af min tro, der er mig vederstyggelig, blive promoveret af samfundet som om, han taler for mig.

Og så her til morgen opdage, at når mine kæres gravsteder ødelægges – når selv mine døde venner og familiemedlemmer tages til indtægt for samfundets idé om, hvem de var, og ikke for hvem de rent faktisk var – så kalder samfundet det for ”drengestreger” og taler STADIG mest om den mand, som de påstår siger, hvad JEG mener.

Jeg prøver at forestille mig det.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal være ked af det over, eller smudsigt lykkelig for, at jeg simpelthen ikke kan.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s